Oplæg til ny Slægtsbog
Appetitvækker på, hvad der er i Bogen.

Slægten  Neess

1721 – 2001

 

I Danmark finder vi flere slægter ved navn Neess (stavet forskellig såsom Naes,Nes,Nees,Neess) og vi har i mange år forsøgt at finde hvor disse slægter stammer fra. I Danmark finder vi jo flere steder ved navnet Nes, og i Nord Tyskland møder vi også navnet Nees, for ikke at tale om den berømte sø med et vidunder, nemlig Loch Nees.

 

Det gik under forskningen meget let med at komme frem til år 1787, da i Sct. Hans kirke i Odense begravedes en Købmand ved navn Henning Ulrik Neess, som efterlod sig Ti børn, og fra dem nedstammer således en stor slægt ved navnet Nees(s). Denne købmand var ifølge kirkebogen 66 år og 6 måneder ved sin død, og skulle således være født i år 1720, men derom kan man ikke være alt for sikker. I hvert fald står der i kirkebogen ikke noget om hans fødested. Hvem var da denne købmand Henning Ulrik Neess, som havde en broder ved navn Andreas Jørg Neess?.

 

Det første livstegn vi finder, kommer fra Conferensraad og Amtmand Peder Otto Rosenørns dagbog. I den finder vi følgende: ” 1741 April aarlat. Fr. Lützov her til Middag og Aften. Regimentsskriver til Middag. Samme dag quitterte jeg min ene Tiener Jørgen Koefod som ved min Recommendation kom til Oberst la Pottrie efter to og et halvt Aars Tieneste. 1741 April 6: I hans sted kom Ulrik Naes”.

 

Dette er det absolutte første livstegn, som overhovedet findes bevaret i  nogen kilde. Hvem denne nyansatte var, og hvorfra han kom, har Amtmanden intet berettet om i sin dagbog. Følgelig kan man jo tro, at Conferensraad Rosenørn kendte ham og ikke behøvede spørge, hvorfra han kom og hvem der havde rekommanderet ham. I dagbogen findes han senere helt kort omtalt yderligere tre gange med meget kort notitser som følgende:” 1742 September 13: Nota Bene Ulrik” (som man læser i dagbogen hvad Amtmanden gjorde disse dage, kommer man frem til at Ulrik fulgte ham på en rejse til Lolland, og blandt andet var med til obduktionen af en gammel Kvinde der var død af vattersot). Næste gang er April 1743, ”Nota Bene Per og Ulrik”. Per var en anden af Rosenørns ansatte, men her kan man ikke få frem, hvad sagen dreje sig om. Så kommer vi frem til den 19 november 1750: ”Rejste jeg forbi Raunstrup, Herlufsholm og Næstved til Vordingborg. Besøgte Cammerraad Teilman ved en feiltagelse af anmeldelse i stedet for Cammerherre van der Lühe, som var rejst til Kjøbenhavn. Mod aften kom Ulrik, som jeg nu har sat til Fuldmægtig hos Forvalter P. Larsen Wiibye og tog mig med”.Den 20nde November fortsatte så Amtmanden:”Gik med mig over Vandet, og jeg kom Gud ske lov lykkeligt Hjem mod Middag.Takkede Gud for alt godt på denne rejse, der efter anseelse og om Gud vil kan bli mig til nytte. Jeg fandt Gud være Ære alt vel hjemme”.

 

Amtmand Rosenørn døde i begyndelsen af Februar 1751, og har ikke nævnt Ulrik nogen gang i dagbogen efter den 20. November 1750 frem til den 10. Februar 1751 da han døde. Formodentlig har Ulrik været i Stubbekøbing i denne korte periode. Og når vi så går til Rosenørns regnskaber i tiden 1741 – 1751, finder vi at lønnen til de ansatte udbetales halvårlig i April og Oktober. I Oktober 1741 udbetales et halvårsløn på 5 Rigsdaler til Ulrik Naes. I April 1746 forhøjes halvårslønnen til 6 Rigsdaler, og udbetales sidste gang i Oktober 1751. I April 1751 udbetales lønningerne af Rosenørns enke Eva Margrethe Rosenørn, født Grüner, og da findes i lønningslisten et tillæg hvor der står: ”Tillæg til Ulrik Nees, 10 Rigsdaler”. Han var således tilbage i Nykøbing, og fik 10 10 Rigsdaler af Conferensraadinde Eva Margrethe Rosenørn. Hvorfor det ikke angives som løn, og desuden højst til 10 Rigsdaler ved vi intet om.

Fra Amtmand Otto Rosenørns regnskaber 1741 – 1751.:

Udbetalte Halvaarsløn i April og Oktober:

 

Oktober    1741  Udbetalt til        Ulrich Nees          5 Rdl.

April        1742   Udbetalt til        Ulrich Nees          5 Rdl

Oktober    1742  Udbetalt til        Ulrich Nees           5 Rdl

April        1743   Udbetalt til        Ulrich Nees           5 Rdl

Oktober    1743  Udbetalt til        Ulrich Nees           5 Rdl

April         1744  Udbetalt til        Ulrich Nees           5 Rdl

April         1745  Udbetalt til        Ulrich Nees           5 Rdl

Oktober    1745  Udbetalt til        Ulrich Nees           5 Rdl

                           Udbetalt til        Andreas Nees        2 Rdl. 5 Cent.

April         1746  Udbetalt til        Ulrich Nees           6 Rdl

                           Udbetalt til        Andreas Nees        5 Rdl

Oktober    1746  Udbetalt til        Ulrich Nees           6 Rdl

                           Udbetalt til        Andreas Nees        5 Rdl

April         1747  Udbetalt til        Ulrich Nees           6 Rhl

                           Udbetalt til        Andreas Nees        5 Rhl

Oktober    1747  Udbetalt til        Ulrich Nees           6 Rhl

                           Udbetalt til        Andreas Nees        5 Rdl

April         1748  Udbetalt til        Ulrich Nees           6 Rdl

                           Udbetalt til        Andreas Nees        5 Rdl

Oktober    1748  Udbetalt til        Ulrich Nees           6 Rdl

                           Udbetalt til        Andreas Nees        5 Rdl

April         1749  Udbetalt til        Ulrich Nees           6 Rdl

                           Udbetalt til        Andreas Nees        5 Rdl

Oktober    1749  Udbetalt til        Ulrich Nees           6 Rdl

                           Udbetalt til        Andreas Nees        5 Rdl

April         1750  Udbetalt til        Ulrich Nees           6 Rdl

                           Udbetalt  til       Andreas Nees        5 Rdl

April         1751  Udbetalt  til       Andreas Nees        6 Rdl.

                           Tillæg til Lønningslisten

                           Tillæg til Ulrich Nees                    10 Rdl.

 

Der er ikke nogen regnskaber i Amtmandens bog efter Oktober 1751.

 

Ifølge lønningslisten kan vi også se, at i oktober 1745 udbetales løn til Andreas Nees med 2 Rdl og 5 cent, hvilket skulle betyde at Andreas ansattes i Juli 1745. Om denne ansættelse har Rosenørn ikke skrevet i sin dagbog. Andreas får da lige så meget i løn som sin broder Ulrich, men får beholde den løn til April 1751.

 

Med tilladelse fra Lensbaron Frederik Rosenørn-Lehn på Oreby og Beritzgaard på Lolland har vi fået adgang til det Rosenørnske privat arkiv, som bevares på Landsarkivet i København.

                

Men hvor kom disse to brødre fra og hvor er de født. Aldrig har de i noget skrifteligt dokument nævnt deres herkomst, hvorfor vi kun kan gøre antagelsen, uden at kunne bevise rigtigheden.

 

I Nykøbing/Falster fandtes, eller var en Jochum Nees, som døde omkring 1681. Ingen kirkebøger fra den tid er bevaret i Nykøbing/Falster, hvorfor vi med sikkerhed ikke kan angive denne Jokum Nees`s dødsdag. Han findes optaget i en Bytingsprotokol angående en reparation af et hus. Sandsynligvis er det samme Jokum Nees, der findes optaget i listerne over indbetalte ”ligepenge” til latinskolen i Nykøbing. Han benævnes imidlertid efter 1681 som ”salig”, hvilket betyder at han er død efter 1681. Denne Jokum Nees var gift med Peter Kjeldsens enke og efterlevende børn, men deres navn har vi ikke fundet i arkivet. Ingen kirkebøger, skifter eller andet findes fra denne periode. Jokum Nees kan jo have været farfar til brødrene Ulrich og Andreas, men vi har ingen beviser for det

 

Hvorvidt ”degnen” Jacob Madsen Nees i Købeløv på Lolland er i slægt med brødrene ved vi heller ikke, men formodentlig var det ikke så nært i slægtskab eftersom man aldrig finder dem sammen med Jacob Nees ved nogen Barnedåb. Ved barnedåb brugte man jo at slægten var med. Jacob Nees havde en søster ved navn Kirsten Madsdatter Nees (død 1758), hun blev gift 27 December 1732 i Maribo med Organist Peter Hellesen i Maribo.

 

Om vi går til barnedåb på Falster, finder vi Ulrich Nees som fadder ved en del barnedåb, men aldrig Andreas Nees`s navn. Ikke før efter 1745 står Ulrich som fadder, af det kan man forstå, at han nu er 25 år og myndig. Ulrich Nees står nu som fadder ved barnedåb hos en forpagter Ørbeck i Eskilstrup og i Øverup hos en skoleholder Felthus, gift med en bonnevie. Ørbech havde været i tjeneste hos Amtmand Hans Landorph i Nykøbing/Falster. Denne Landorph blev afsat fra sin tjeneste på grund af ukorektheder i 1738 men rehabileteret 1739. Ved barnedåb hos Ørbeck bar Madam Felthaus, hustru til forpagteren på Skøringe gård. Denne forpagter Felthus var broder til skoleholderen. Man kan formode at Ulrich kendte dem fra Lolland. Senere ser vi hans navn ved en barnedåb den 4de juni 1749; Kristoffer Møller`s Datter Kristine, Niels Jensen`s kone bar Barnet. Til stede Maler Hans Elers kone. Faddere: Dorte Leonora Møller, Husfrue Johanne Giertz, H. S. Mastman, Ulrich Nees hos Amtmand Rosenørn”.

Vi finder følgende i Nykøbing/Falster`s dåbsbog 649/1: ”Døbt 17. Mai 1725 Andreas. Fader, Bertel Andersen, Kudsk hos Amtmand Landorph.” Dette barn døde ganske tidlig efter fødselen, og lidt senere finder vi følgende: ”Døbt 28nde Mai 1727 Andreas. Fader, Bertel Andersen, Kudsk hos Amtmand Landorph.” Denne Bertel Andersen kan være Henning Ulrich`s og Andreas`s fader. Andreas skulle være, om man regner efter hvad der angives som hans Alder ved dødsfaldet i Lindeballe kirkebog, født ca 1717, men en fejl på 10 år kan vær mulig, og der er i øvrigt meget der tyder på at Andreas er lillebror til Henning Ilrich og ikke omvendt. Henning Ulrich skulle være omkring 20 år, da han får tjeneste hos Rosnørn, og Andreas skulle i så fald være 18 år da han kommer i tjeneste og ej 28 år. Eftersom Henning Ulrich til barnedåb hos Ørbech, skulle man kunne formode, at eftersom denne Ørbech var i tjeneste hos Hans Landorph, kendte han Henning Ulrich`s far Bertel Andersen, som var kudsk hos Landorph. I tiden for denne barnedåb er Andreas endnu ikke ansat hos Rosenørn. Men hvor tog Bertel Andersen og hans hustru hen?  De er ikke døde i Nykøbing/Falster, og findes heller ikkei nogen boopgørelse eller skifte eller andet over Lolland og Falster. Formodentlig er de flyttet tilbage til Lolland, og da der savnes kirkebøger fra den tid, kan man ikke løse denne gåde.

En anden sag som er ejendommelig, er navnet Henning Ulrich. Amtmanden før Hans Landorph som kom fra Odense på Fyn, var Henning Ulrich von Lützow, og han døde på Lolland netop i 1722. Måske var Bertel Andersen kusk hos von Lützow og Landorph har overtaget ham, da han den 2den November 1722 kom som Amtmand til Nykøbing/Falster. Måske fik Henning Ulrich navn efter faderens arbejdsgiver. Måske er han født i Nykøbing. Dette kan ikke bevises, eftersom kirkebøgerne netop savnes i årene 1720 – 1724. Derfor skrev Rosenørn aldrig, at han havde fået nogen rekommandation da han skrev Henning Ulrick ind i sin dagbog. Måske var det derfor, at Henning Ulrich som rig Købmand i Odense, aldrig ville opgive sin herkomst. I hvert fald finder vi ved barnedåb i Neess familien ingen slægtninger fra hans side med som faddere. Muligvis var Henning Ulrich og Andreas enebørn, forældrene døde og al anden slægt på Lolland, eller hvordan? – der er mange spørgsmål som ikke kan besvares på grund af bristende kildematerialer, og da særlig når man forsker på Lolland.

 

Lad os tage et kig på Amtmanden, som regerede sine Amter fra Nykøbing/Falster på den tid som forløb fra Henning Ulrich`s fødsel, til han forlod Falster og flyttede til Fyn.

 

Henning Ulrich von Lützow var stiftamtmand, og havde dermed sæde i Maribo. Han var gift første gang med Eleonore Cathrine von Schagen, og anden gang med Anna Magdalene von Hardenberg. Han fødtes 1649 og døde 1722. Den frøken Lützow som omtales i Rosenørns dagbog er hans datter. Stiftamtmand Henning Ulrich von Lützow var ejer af gårdene Søholt, Ulriksdal og Sædingegård på Lolland.

 

Hans Landorph afløste Henning Ulrich von Lützow. Han var landsdommer på Fyn, og kom til Nykøbing/Falster den 2den November 1722. Han var da 33 år gammel og ugift. Han giftede sig den 29 Marts 1729 med Magdalene Christine von Lützow, datter af hans forgænger i Nykøbing/Falster. Han blev adlet den 31 December 1734. Den 23 Marts 1738 fradømtes han sin Embede ved en Kommisionsdom, men fik oprejsning i Januar 1739. Han havde arvet Baadesgaard på Lolland, men måtte på grund af stor gæld til sin velgørerske Frederik IV`s datter, Prinsesse Chalotte Amalie, sælge denne ejendom til hende. Han levede i Nykøbing i armod på si pension på 150 Rdl. Årlig, og der døde han i 1748. Det sagdes om ham, at han var god mod sine bønder, men pragtlysten og dårlig husholder. I hans ægteskab fødtes en søn og en datter. Slægten døde ud i og med sønnens død.

 

Hans Landorph afløses 1738 af Peder Otto Rosenørn, født den 24 Oktober 1708 som eneste barn af Oberst Mathias Rosenørn på Damsgaard i hans ægteskab med Antoniette Edele Friis. Han blev allerede Tyve aar gammel sekretær i det danske Cancelli, og blev i 1734 udnævnt til Kammerjunker. I 1738 blev han Amtmand over Falster og samtidig Etatsråd. Den 7nde Juni 1740 gifter han sig med den 19 årige Eva Margrethe Grüner fra Margaard på Fyn. Det er hende som senere kommer til at spille en vis rolle i Henning Ulrich`s liv. Til det kommer vi længere fremme. Det er Amtmand Rosenørn som senere ansætter Henning Ulrich Neess i 1741, og i 1750 befordrer ham til Fuldmægtig i Stubbekøbing, hvilken post han havde i meget kort tid. Hvad der var hændt med Henning Ulrich hvis ikke Amtmanden allerede døde i Februar 1751, kan man spørge sig selv om.

 

Byskriver P. Lauridsen Hald i Nykøbing skriver den 15 November 1747 i et brev til Stiftamtmanden i Maribo i anledning af at han er gammel og syg, følgende: ”Henning Ulrich Neess er et godt og skikkelig menneske som måtte adjungere g hjælpe mig gratis…….” Muligvis antog han, at Henning Ulrich skulle blive hans efterfølger og vikariere under hans sygdom frem til hans død. Desværre kom en ny forordning, som krævede en vis juridisk uddannelse, og det havde Henning Ulrich ikke.. Følgelig kom han ikke i betragtning ved besættelsen af embedet. Byskriver Hald skrev også et andet brev til Stiftamtmand von Raben i Maribo, at Henning Ulrich Neess kunne ved behov fremvise ”Anbefalinger i en Mængd”, men dette er aldrig blevet aktuelt, thi nogen sådan brev er aldrig kommet til Stiftamtmandens kontor og blevet registreret. Byskriver Hald døde den 4de Januar 1748.

 

Vi finder også i en rettergangsprotokold Henning Ulrich og hans broder Andreas indstævnte som vidne år 1749.

(Falsters Birk-Justitiedokumenter 1749)

”Påaa Hr. Raadmand Gabriel Fransen Bolds forlangende som beskikket Forsvar for Portoholder og Arrestforvarer Agatz Vedde, meddeles: At Agatz Veddeke tillige med sin Huustrue kom den 26nde Julii sidstafvigte om Aftenen sildig og ringede sterk paa her ved Amtgaarden, da vi alle var ferdig at gaae til Sengs, og som Hr. Conferenz Raaden blev forundret over saa usedvanlig en sildig ringen paa Klokken, spurgte hvem det var, hvorpaa der blev svaret, at det var Agatz og Hustru, han havde ikke meere paa, end sin Skiorte, et par Buxer og Skoe, hun havde ikke andet end sin serk, et Skørt og om hun havde Skoe paa kan jeg ikke sige, men forresten var de begge noegne; Hr. Conferenz Raaden kom ned til dem efter Deres forlangende, for hvem Agatz beklagede sig paa det haardeligste begiegnet foest af Husfogeden med Skrie og Skieldsord, dernest af Regimentsskriveren,  som kom Husfogeden til hielp og slog Agatz, og til sidst slog hans Hoved op imod de Jernnaglershoveder som sidder i Porten, og stoedte ham udenfor, hvor da hans Hustrue ligeledes berettede at have sagt da Regimentskriveren saaledes stoedte hands Hoved til disse Jernnagler: Oh spar dog min fattige gamle Mand, at hand beholder Livet, hvortil Regimentskriveren svarede: Herud på Porten bagefter din Mand din gamle Kanalie, og dermed blev udstoedt, hvorpaa de slog Porten i Laas for Dem, og da som heraf sees tog Deres Tilflugt til Hr Conferenz Raadens. Da nu Hr. Conferensraad saaledes havde hoert deres andragende, sagde han: Gak I kun hiem igien Agatz, naar I kommer tilbage har Husfogeden nok betengt sig og lukke Jer ind, hvorpaa de begge gik bort. At saaledes som forestaaende formelde sig passeret bevidnes hermed under min Ed, saa Sandt Hielper mig Gud og Hands Hellige Ord. Nyekiobings Amtsgaard den 26nde Juni 1749, Henning Ulrich Neess.”

 

At jeg ligeledes var overvaerende og hoerte dend samme Forkjaring som forestaaende formelde undtagen om Agatzes Kone havde Skoe paa eller Stroemper, det kan jeg ikke erindre som hermed bekraeftes saa Sandt Hielper Mig Gud og Hans Hellige Ord.

 

Disse  to Dokumenter med de to brødre Henning Ulrich og Andreas`s vidnesbyrd er skrevne og undertegnede af dem begge.



NB:
Dette er kun en forsmag på hvad der ventes af bogen


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Frede Askjær | Svar 22.03.2020 11.22

Har fundet bevis for forbindelsen mellem Henning Ulrich og Andreas i skiftet efter Andreas

Frede Askjær | Svar 22.03.2020 09.01

En Andreas Nees er min ane - fra Amlund i Lindeballe - har også fundet Henning Ulrich, men ingen sikker forbindelse. Leder fortsat og er derfor interesseret i a

Henning i Hvidovre | Svar 16.09.2016 13.45

mine oldebørn (af mit barnebarns ægtefælles moders slægt)er efterkommer af Ulrik, morsomt at finde ham her.

Erling bek pedersen | Svar 04.06.2016 00.01

Så er slægtsbogen over Neess - slægten færdig på USB stik, kan erhverves hos mig ved henvendelse på min e.mail eller Facebook. Hilsen Erling

Lilian Persson | Svar 16.05.2015 17.53

Jag är släkt på svenska sidan

Jørgen Alexander Neess | Svar 23.11.2013 16.09

Det lyder meget intresant vil gerne at i kontagter mig

Jonna Kristiansen Sædding | Svar 08.02.2011 21.07

Jeg er også 5xtip-oldebarn af H. U. Neess, min ane er datteren Ovidia (f. 1778) Hun giftede sig med sin fætter Johan Alexander Hviid (f. 1772)
J. K. Sædding.

Heidi Ørbech Prinsholm | Svar 26.09.2010 14.08

Jeg Har det skønne Mellem Navn Ørbech.. ;)

ove Neess | Svar 04.06.2010 18.47

Jeg læser alt Neess familien,og har en bog som jeg købt af Karen Neess,er der kommet en ny.Hilsen Ove Hvidberg Neess,Århus,født i Nr.Nissum i 1937

Jørgen Alexander neess 23.11.2013 16.13

Jeg vil gerne have bogen,men hvor køber jeg den

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.03 | 11:22

Har fundet bevis for forbindelsen mellem Henning Ulrich og Andreas i skiftet efter Andreas

...
22.03 | 09:01

En Andreas Nees er min ane - fra Amlund i Lindeballe - har også fundet Henning Ulrich, men ingen sikker forbindelse. Leder fortsat og er derfor interesseret i a

...
05.12 | 10:47

Det er et elevbillede fra Blidstrup Ungdomsskole.
Min far Thomas Kristensen var ansat på skolen i 30 år som pedel og siden hen sløjdlærer.

...
16.09 | 13:45

mine oldebørn (af mit barnebarns ægtefælles moders slægt)er efterkommer af Ulrik, morsomt at finde ham her.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE